Psykoterapi tilbydes

Går du rundt med en følelse af, at noget er forkert i dit liv, men du ved ikke hvad? Måske har du fornemmelsen af at sidde fast i et loop af negative tanker, manglende selvværd eller urealiserede drømme, som du gerne vil ud af?

Jeg har i løbet af min uddannelse særligt arbejdet med, hvordan vi i terapi kan tage ejerskab over vores tilværelse ved at:

   • skabe større bevidsthed om, hvad der begrænser os i vores liv
   • forstærke selvværd, selvaccept og selvomsorg
   • udvikle vores evne til at finde og stå fast på vores kerneværdier og mission i livet.

Mit fokus som terapeut ligger først og fremmest på at skabe et tillidsfuldt og fortroligt rum, hvor der er plads og tid til at arbejde grundigt med dine udfordringer. Der er tale om klient-centreret samtale-terapi.

Mit mål er at specialisere mig i at støtte klienters arbejde med integration af oplevelser fra ændrede bevidsthedstilstande, f.eks. drømme og psykedeliske oplevelser.

Der vil være en supervisor (en medstuderende) til stede ved alle sessioner, enten fysisk eller online.

Der gælder naturligvis tavshedspligt.

Prisen pr. terapisession er 200 kr., 150 kr. pr. time ved mere end 3 sessioner.

Terapilokalerne ligger i Mejlgade i Aarhus.

Lidt om mig:

Benjamin, profilbillede

Jeg er i gang med overbygningen på min uddannelse som psykoterapeut hos Human Education Group. Jeg er 47 år og bor i Skejby med min partner og 2 børn. Arbejder til daglig som softwareudvikler på Aarhus Universitetshospital, Region Midt.

Kontakt Benjamin Christensen på kontakt@safeplace.dk.